Åbent hus på Lygten Station d. 10. juni kl. 10-15

På Lygten Station er arbejdet med at åbne huset mere op i dagtimerne allerede godt i gang. Nu kan du komme ind og se huset på en helt almindelig tirsdag.

Hen over sommeren afvikles de første afprøvninger med både kunst og jazz på Lyngsies Plads, og indenfor i huset ønsker man sig endnu flere gode aktører – og at lære naboerne bedre at kende. Derfor er der åbent hus på Lygten Station tirsdag d. 10/6 kl. 10.00–15.00.

Mange har nemlig aldrig set den smukke stationsbygning indvendigt, og det er en skam. For den fine, fredede bygning er virkelig et besøg værd – og faktisk lidt af et historisk klenodie for området.

Den nye medarbejder, Ene, har sat kaffe over og sidder klar til en snak om husets historie, naboernes erfaringer og visioner for fremtiden. Og Jakob, som er husets mangeårige koordinator, er klar til også at besvare spørgsmål om teknik og booking.

Hvis alt går vel, åbnes huset forhåbentlig op på denne måde flere gange i fremtiden.

Se også invitationen på Facebook: *ÅBENT HUS KL.10:00 – 15:00* | Facebook

ANDRE AKTIVITETER PÅ LYGTEN STATION

Lygten Station er alt fra spillested, comedy club, teater og mødelokaler, til scene for dit kulturarrangement og meget mere. Du kan finde en oversigt over alle aktiviteterne på Lygten Station på kulturhuset hjemmeside: Lygten Station | Kultur og Fritid N