Gå til lyskunst under Højbanen

Du er inviteret til at gå til lyskunst med lyskunstner Jakob Kvist! Eksperimentér med farver, lys og rum, og vær med til at bygge en fælles lysinstallation under Højbanen ved Nørrebro Station.

Som en del af kulturprogrammet under Højbanen ved Nørrebro Station inviterer Områdefornyelse Bispeengen på workshops, hvor du kan lære at lave lyskunst og blive en del af en fælles lysinstallation. Datoerne for workshopsne er:

  • 11. november kl. 16.30-18.00
  • 17. november kl. 16.30-18.00
  • 24. november kl. 16.30-18.00

Der vil være lidt varmt at drikke og snacks. Husk varmt tøj

Du kan også være med til ferniseringen af den fælles lysinstallation d. 1. december kl. 17.00-18.30.

For at deltage i de forskellige workshops, skal du tilmelde dig senest d. 3. november. Det gør du ved at skrive til omfbispeengen@kk.dk eller til tlf. nr. 30 80 75 93.

Kulturprogram under Højbanen

Kulturprogrammet under HØJBANEN skal gøre Nørrebro Station til et lokalt mødested. I løbet af 2025 inviterer Områdefornyelse Bispeengen og Kultur N lokale aktører til at skabe kulturoplevelser, der fremhæver stationen som en særlig attraktion i bydelen. Du kan læse mere her: Kulturprogram under Højbanen

Invitation til lyskunst under Højbanen

Se programmet for lyskunst under Højbanen i november.