Gå til lyskunst under Højbanen
Du er inviteret til at gå til lyskunst med lyskunstner Jakob Kvist! Eksperimentér med farver, lys og rum, og vær med til at bygge en fælles lysinstallation under Højbanen ved Nørrebro Station.
Som en del af kulturprogrammet under Højbanen ved Nørrebro Station inviterer Områdefornyelse Bispeengen på workshops, hvor du kan lære at lave lyskunst og blive en del af en fælles lysinstallation. Datoerne for workshopsne er:
- 11. november kl. 16.30-18.00
- 17. november kl. 16.30-18.00
- 24. november kl. 16.30-18.00
Der vil være lidt varmt at drikke og snacks. Husk varmt tøj
Du kan også være med til ferniseringen af den fælles lysinstallation d. 1. december kl. 17.00-18.30.
For at deltage i de forskellige workshops, skal du tilmelde dig senest d. 3. november. Det gør du ved at skrive til omfbispeengen@kk.dk eller til tlf. nr. 30 80 75 93.
Kulturprogram under Højbanen
Kulturprogrammet under HØJBANEN skal gøre Nørrebro Station til et lokalt mødested. I løbet af 2025 inviterer Områdefornyelse Bispeengen og Kultur N lokale aktører til at skabe kulturoplevelser, der fremhæver stationen som en særlig attraktion i bydelen.
Invitation til lyskunst under Højbanen
Se programmet for lyskunst under Højbanen i november